mandag den 28. december 2015

Nyt badeværelse i dukkehuset

Vi har haft god tid til afslapning her i juleferien - og så er der bare ikke noget bedre end et miniatureprojekt. Pinterest bruger jeg meget flittigt, så det varede ikke at længe at vælge, hvad jeg skulle kaste mig ud i.
Badekarret har jeg lavet her i efteråret, og nu har jeg så lavet toiletmøbel og spejl, så det matcher badekarret. Spejl og toiletmøbel er lavet af krydsfiner og trælister. 
Kanden er lavet for længe siden, men alle de små parfumer og sæber har jeg også lavet nu. De fleste er lavet af glasperler og smykkedele og etiketterne er fundet på nettet.
Håndvasken er en champagneprop.

Og her er mine inspirationskilder:






onsdag den 23. december 2015

Kits til sy- og garnbutikken

Så blev der tid til lidt mere nusseri... Jeg havde lidt forskellige kits liggende, som jeg netop har samlet. Mønsterpakkerne er fra Gypsy Boudoir Miniatures - i dag hedder det We love miniatures, ved ikke om kittet stadig kan fåes. Båndruller, garn og broderiesæt er fra Miniature1-12.blogspot.com. 

søndag den 20. december 2015

Lanterne til dukkehuset

Hos Annie Fryd var jeg også heldig at få et lille kit til en lanterne - den har jeg netop lavet, og nu er den monteret på dukkehuset. Den er lavet af karton og smykkedele.

Juledekoration til dukkehuset

Jeg har været på besøg hos Annie Fryd sammen med Katrine. Det var en superhyggelig aften i Annies skønne hjem, hvor man næsten føler, at man er kommet ind i et dukkehus.
Vi lavede Annies kælk fra hendes blad og et lille fuglehus. 
Annie har haft miniaturebutik i sit hjem - og det anede jeg slet ikke, selvom der kun er 12 km mellem vore hjem. Men vi fik lov at kigge lidt på hendes rester fra butikken, og jeg kunne slet ikke stå for det lille kit til at lave denne lille dekoration. Jeg har lige samlet det i dag. Og det er da bare for sødt.

Og kælk og fuglehus patineret efter alle kunstens regler:
Og så faldt der et par små søde souvenirer af fra Annie også:



Lidt nyt til miniature-juletræet

Juletræet har boet længe i dukkehuset, men i år er der kommet lidt nyt pynt på. Jeg har købt små kits til juleklokker af Pia Ravn fra Skanderborg miniatureklub, så har jeg endelig fået en lille englepunch (af Kirsten), så jeg kunne få engle på træet også.

onsdag den 16. december 2015

Guldbryllupskort til Lis og Niels

I dag har mine svigerforældre, Lis og Niels, guldbryllup, og jeg har lavet dette kort til dem.